Lång komisk opera
Hvor bor du? Opera Hedeland hylder hundredeåret for Puccinis død med hans westernopera Pigen fra Vesten. En lidt bedaget kønsfortælling i en svimlende smuk scenografi, hvor en stor del af Puccinis velspillede musik desværre drukner i dårlig lyd. Puccinis musikalske mesterværk, Pigen fra Vesten , er en smuk musikalsk hyldest til den store kærlighed og dem, som tør tro og vente på den mod alle odds.
Operaen havde verdenspremiere i på Metropolitan Operaen i New York, og er komponeret over den amerikanske forfatter David Belascos fortælling om livet i en guldgraverlejr i Californien omkring midten af tallet. Hos Opera Hedeland har scenograf og lysdesigner Simon Corder genskabt fortidens lilleby i en imponerende og realismetro western-scenografi.
Her er en fuldendt guldgraverby fra det vilde vesten, holdt i brunt. Et ensomhedens gravkammer uden megen guldglimmer, men med plads til troen på rigdoms lykke. Med mørk muld på scenebunden, rindende vand i lange kar, store bunker af rå sten og et sjældent flot scenografisk samspil med Hedelands omgivelser af grønne bakker og den spejlblanke sø.
Melancholia
Det er svimlende flot, og vi mærker stemningen helt ind i sjælen. I denne westernflække bestyrer barejeren Minnie sin saloon. Minnie, som tror, og venter på den store kærlighed, synges formidabelt af den ukrainske sopran Kseniya Bakhritdinova. Vi tror på hendes stærke karisma og styrke, da hun som en anden Calamity Jane entrer med en skarpladt riffel og knaldrød kjole.
Men Minnie er ikke til salg. Hun har kastet sin kærlighed på den mystiske fremmede, storcharmøren og banditten Dick Johnsson, i skikkelse af den velsyngende sydkoreanske tenor James Lee. Sammen er de to et smukt par, der leverer flere af aftenens sangmæssige højdepunkter.
Maskarade : komisk opera in 3 akter
Jack Rance accepterer ikke et afslag og opildner byens borgere til lynchstemning, men Minnie får med sin godhed kaldt flokken til fornuft. Sammen med sin udkårne drager hun afsted — ikke mod solnedgangen — men gennem Simon Corders overvældende flotte belysning af landskabet bag ved scenen. Verden er åben for dem, som tør tro på den store kærlighed.
Puccinis musik er smuk og komponeret for det helt store følelsesregister med storladen dramatik og stemningsbærende skift. Desværre kommer lyden skidt fra start på Opera Hedeland. Orkestret spiller smukt, men anlægget mangler bund, og Puccinis musik og dets mange musikalske finesser forsvinder i dårlig lyd. Det bliver bedre undervejs, men aldrig rigtigt godt.
Flere gange er det desuden svært at se, hvem der synger. Ærgerligt, når nu man står med så smukt et musikalsk værk. Det er altid interessant at se hvilke greb, der gøres for at få de ældre operaforestillinger, fra en tid med andre køn- og moralkodeks, til at fungere i en moderne kontekst.
opera buffa
Puccinis Pigen fra Vesten , er ingen undtagelse. Efter mødet med Dick Johnsson viser Minnie pludselig en hidtil uset tvivlen på eget værd. Det var sikkert et charmerende kvindetræk for mere end hundrede år siden, hvor det kunne appellere til den stærke mand. Men det fremstår af lidt mere tvivlsom og ufrivillig komisk karakter, når det står usagt i dag. Med risiko for at lyde for woke, er det vel næppe sådan et kvindefald og kønskonstruktion, som efterstræbes anno ?
Den græske instruktør Rodula Gaitanous har vægtet en handlingsnær iscenesættelse, hvor fortælling og følelser understreges med eksplicit gestik og operamanerer.
Minnie træder frem med udstrakt hånd, når der skal siges stop til barens mænd. Byens mænd tramper rundt langs publikumsrækkerne, så vi rigtig kan se, at de leder efter nogen. Og Minnie træder selv ind på amfiteatret fra de bagerste publikumsrækker for at stoppe henrettelsen af hendes elskede. Det er en lang entre og dermed lang tid, hvor vi har forstået, hvad der sker og skal ske.